Syng sammen på jobbet og få mere energi i hverdagen

Forskning peger på at sang styrker både krop og sind. Privatfoto

Forskning peger på at sang styrker både krop og sind. Privatfoto

28. maj 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Når arbejdsdagen starter med fællessang, stiger både humøret og energien. Det Sønderjyske Sangcenter lancerer nu et nyt tilbud, hvor alle virksomheder og arbejdspladser i Sønderborg Kommune kan få besøg af en sangpædagog og få sat gang i både stemmer og fællesskab.

Tilbuddet starter op i august 2025 og har fokus på trivsel, arbejdsglæde og sammenhold. Sangcentrets sangpædagoger kommer ud på arbejdspladserne og hjælper fællessangen på vej med klaverakkompagnement, et par lette vejrtrækningsøvelser og måske en kort fortælling om sangene, der bliver sunget. Projektleder Charlotte Andersen, fortæller i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

“En dag, der starter med fællessang, kan kun blive en god dag – og det tager kun et kvarters tid.”

Virksomhederne kan vælge mellem forskellige sangpakker, for eksempel morgensang, formiddagssang eller frokostsang. Der er også mulighed for at tilføje workshops i forbindelse med personalearrangementer eller lignende. Sangcentrets leder, Mette Rasmussen opfordrer interesserede:

“Utallige forskningsresultater peger på, at sang styrker både sindet og kroppen, så vi skal bare have medarbejderne til at synge noget mere, så alle kan holde sig fit for fight hele livet.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomheder, der er interesserede, kan kontakte Det Sønderjyske Sangcenter for at høre mere eller bestille en sangpakke, oplyser Det Sønderjyske Sangcenter i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...