En gruppe unge er klar til at sætte sig i sadlen og tage hul på en cykelrejse på 1.650 kilometer mod Alpe d’Huez. Søndag den 1. juni 2025 går starten fra Sønderborg, og alle er inviteret til at tage del i afskedsøjeblikket foran Rådhuset fra klokken 9:00 til 9:30, skriver Unge på Toppen i en pressemeddelelse.
Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek, og fabrikschef hos BHJ, Søren Thomsen, ønsker rytterne god tur med et par ord, inden feltet triller afsted. Der bliver mulighed for at tage billeder med deltagerne og hilse på både ryttere, familier, virksomheder og Jobcenter.
Cykelturen fortsætter senere på formiddagen med et pit-stop ved Frøslev Træ fra klokken 11:00 til 11:30. Her bliver rytterne budt velkommen af direktør Martin L. Petersen og bestyrelsesformand for HPT, Mogens Therkelsen. Der er også lidt fra grillen og kolde vandflasker til både ryttere og fremmødte.
Turen strækker sig over 13 etaper, og målet er toppen af Alpe d’Huez, som nås lørdag den 14. juni 2025. Man kan følge rejsen og se billeder fra hver etape på Unge på Toppens hjemmesiden eller via Facebook.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.





















