Romregattaen er kommet til byen – og folk strømmer til havnen

Havnen summer af liv, men potentialet er større, mener byrådspolitiker

Havnen summer af liv, men potentialet er større, mener byrådspolitiker

29. maj 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Over 40 historiske sejlskibe ligger lige nu til kaj i Sønderborg. Romregattaen er kommet til byen, og havneområdet summer af liv, nysgerrige besøgende og sejlere, der gør klar til næste etape. En af dem, der har fulgt skibenes ankomst tæt, er byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen, som officielt bød gæsterne velkommen.

“Det betyder rigtig meget – men jeg mener ikke, at vi udnytter muligheden nok til at gøre det til et rigtig, rigtig fedt arrangement, der vil kunne tiltrække flere. Hvis vi var rigtig smarte i byrådet, så kombinerer vi det her med lukning af Sønder Havnegade og gør det til en havnefest”, fortæller han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han understreger, at det blot er en idé, han selv har gået med, og som endnu ikke er taget op politisk. Romregattaen har 45-års jubilæum i 2026, så han mener, det vil være oplagt at tænke lidt større næste år.

Romregattaen, som forbinder Sønderborg, Flensborg og Aabenraa, kulminerer lørdag i Flensborg, hvor den sidste sejlads finder sted i Wassersleben-bugten. Det er her, vinderen kåres – og som traditionen byder, er det ikke førstepladsen, men andenpladsen, der får den største præmie: en femliters flaske rom fra det lokale romhus Johannsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt de mange skibe og folk på havnen står havnefoged Anders Husted, som glæder sig over det særlige syn.

“Det er unikt, at vi er en del af romregattaen. Det giver et helt særligt billede af havnen, når så mange skibe lægger til. Det forbinder vand og by, og det kan man også mærke – der er mange mennesker nede at kigge”.

I alt er 47 skibe tilmeldt i år, og i morgen formiddag klokken 11:30 sejler de videre mod Flensborg.

Se billeder fra Romregattaen på SønderborgNYTs Instagram.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...