Fællesskab gennem idræt: Debataften med oplæg fra landsholdsspiller og lokale ildsjæle

Hvordan kan idræts- og foreningslivet kan styrkes? Arkivfoto

Hvordan kan idræts- og foreningslivet kan styrkes? Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Hvordan får vi endnu flere med i foreningslivet og skaber stærkere fællesskaber gennem idræt? Det spørgsmål kan alle, der interesserer sig for idræt, foreningsliv og fællesskab, være med til at diskutere, når Socialdemokratiet inviterer til debatarrangementet ’Det derbAtter’ onsdag den 4. juni 2025 i cafeteriet hos Hørup HUI.

’Det derbAtter’ er Socialdemokratiets forsøg på at få gang i den lokale samtale og bringe debatten ud blandt borgerne, væk fra skærmene og ud i virkeligheden. Aftenens tema er ’Idræt kan så meget mere!’, og det handler netop om alt det, idræt og foreninger kan bidrage med i et lokalsamfund. Det handler om fællesskab, glæde ved bevægelse og en styrket trivsel – både fysisk og mentalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem Jesper Larsen fremhæver, at mennesker trives bedre, når de er en del af aktive fællesskaber. Han peger på, at idræt både booster humøret og modvirker stress – og samtidig skaber stærke sociale bånd. I Sønderborg Kommune er over 29.000 allerede aktive i foreningsidræt, men ifølge ham er der plads til endnu flere. Borgmester Erik Lauritzen peger også på, at idræt og foreningsliv er med til at binde kommunen sammen. Det styrker både helbredet og følelsen af at høre til – og giver mulighed for nye venskaber og fællesskaber på tværs af alder og baggrund, oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenens program byder på fire korte oplæg. Simon Poulsen, tidligere landsholdsspiller, fortæller om sin vej fra Sønderborg til fodboldens største scener. Rune Dohrmann fra Sønderborg Floorball Club sætter fokus på inklusion i foreningslivet. Christian Aundal, formand for HUI, fortæller om foreningens rolle i lokalområdet. Jesper Larsen runder af med et blik på idrættens muligheder i Sønderborg Kommune.

Efter oplæggene bliver der god tid til dialog og idéudveksling ved bordene, hvor alle opfordres til at byde ind med forslag til, hvordan idræts- og foreningslivet kan styrkes. Undervejs bydes der på kaffe, te og kage. Debatten foregår den 4. juni 2025 fra klokken 19:00 til 21:00. Arrangementet gratis at deltage i og åbent for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...