Fra kontorstol til klinikejer: Emilie satsede på sin passion

Emilie er kun 21 år og har sin egen skønhedsklinik. Privatfoto

Emilie er kun 21 år og har sin egen skønhedsklinik. Privatfoto

4. juni 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

21-årige Emilie Dau Thomsen havde egentlig sat kursen mod en kontoruddannelse. Men interessen for negle og vipper voksede, og kunderne blev flere. Til sidst måtte hun tage en beslutning: Fortsætte på kontoret – eller satse på det, hun brændte for.

“Jeg troede, jeg skulle tage en uddannelse, få et arbejde og gøre det, man nu engang gør. Men jeg kunne mærke, at det her trak mere. Jeg havde så mange kunder, at det ikke kunne lade sig gøre at passe begge dele. Så jeg valgte at gå all in”, fortæller hun til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag står hun bag BeautyByDau, en skønhedsklinik som ligger på Møllegade 50 i Sønderborg, hvor der både laves behandlinger og undervises kursister i faget. Hun underviser både lokalt og rundt i landet, når der samles hold, og flere har allerede været igennem hendes forløb. Emilie Dau Thomsen ønsker at skabe en klinik, hvor der er tid til det enkelte menneske, og hvor nærvær betyder lige så meget som resultatet.

“Jeg vil ikke have, at det bare skal være ind og ud. Jeg går op i, at der er tid til snak, nærvær og den personlige oplevelse. Det skal ikke føles som et samlebånd – folk skal kunne mærke, at der bliver taget hånd om dem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun åbnede klinikken i marts 2025, og på bare få måneder er kalenderen blevet fyldt op. Den hurtige udvikling har fået hende til at overveje, om der på sigt skal skaffes større lokaler og ansatte, der deler hendes tilgang til faget.

“Jeg vil gerne vise, at man ikke behøver bo i København eller følge en bestemt vej for at få succes. Man kan godt bygge noget op i en lille by, hvis man gør sig umage og tror på det. Det handler om at turde vælge det, man faktisk interesserer sig for”, siger Emilie Dau Thomsen. Du kan læse mere om skønhedsklinikken BeautyByDau her.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...