Gør din computer brugbar igen – helt gratis

Få nyt liv i din gamle computer

Få nyt liv i din gamle computer

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Når selv store kommuner begynder at overveje at skifte Microsoft ud med andre systemer, vækker det opsigt, men du behøver hverken være it-chef eller offentlig ansat for at vælge en anden vej. I Ullerup står en gruppe erfarne computerbrugere klar lørdag den 14. juni 2025 klokken 13:00 til at hjælpe alle med at få mere ud af deres gamle pc.

Det er pc-foreningen AlsLUG, der inviterer til install-fest i Bakkensbro Aktivitets- og Kulturcenter. Her kan alle få installeret Ubuntu Mate – en gratis og brugervenlig version af Linux – på deres computer. Det koster ikke noget og er helt lovligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangørerne opfordrer til, at man tager sin gamle Windows-computer med – også selvom den ikke længere tænder. Ofte kan den bringes til live igen med Linux, og det er som regel muligt at redde og overføre dine vigtige filer, og selv en glemt adgangskode er sjældent noget problem.

Arrangementet foregår i Bakkensbro i Ullerup, i den gamle skole. Gå ind i Foreningshuset og følg skiltene til første sal.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...