En nylig offentliggjort analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at danske kommuner generelt – og mange udkantskommuner specielt – har ualmindelig svært ved at leve op til målsætningerne om, at højst 10 procent af en ungdomsårgang falder ud af uddannelsessystemet.
Analysen spår, at otte år efter, de er gået ud af 9. klasse, står en stor del af de unge – især mænd – uden ungdomsuddannelse og i Sønderborg Kommune forventes 24,1 procent af de unge mænd og 19,5 procent af de unge kvinder, der gik ud af 9. klasse i 2023, at stå uden afsluttet ungdomsuddannelse i 2031.
”Alle unge mennesker fortjener, at vi som samfund gør, hvad vi kan, for at understøtte deres fremtid – i form af uddannelse eller job. De seneste år har man arbejdet intensivt med den kommunale ungeindsats, og det har givet gode erfaringer og resultater”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling fra Socialdemokratiet og fortsætter:
”I oktober 2024 vedtog byrådet politiske visioner og pejlemærker for den kommunale ungeindsats, som sætter en klar retning. Her er fokus på både at give den unge en relevant og sammenhængende indsats, så vedkommende lykkes med uddannelse og job – men også på at støtte den enkelte i at mestre sit eget liv”, fortæller Jesper Smaling til SønderborgNYT.
Enhedslistens udvalgsmedlem Asger Romme Andersen mener, det er de enkelte kommuners økonomi, der afgør de unges uddannelsesmæssige skæbne:
”Undersøgelsen peger i høj grad på, at forskellen mellem kommunerne i forventninger til de unges uddannelsesmuligheder bliver skabt af økonomisk ulighed. De kommuner, hvor de unges chancer er bedst, er de rigeste kommuner, og de kommuner, hvor de unges chancer er dårligst, er de fattigste kommuner”, siger Asger Romme Andersen.
Han mener, at hvis børn og unge skal have lige muligheder i uddannelsessystemet, er det afgørende, at der på landsplan bliver sat en stopper for udviklingen, som han mener i mange år er gået mod større og større økonomisk ulighed:
”Her lokalt bliver vi nødt til at fokusere på at styrke vores indsats over for de børn og unge, der har det sværest socialt og fagligt. Det er vigtigere, hvis vi kan løfte elever til et 2-tal, end hvis vi kan løfte nogle andre til et 12-tal, men først og fremmest skal vi sikre trivslen i skolerne – blandt andet ved at sikre, at elever med udfordringer får det rigtige skoletilbud. Det er vigtigt for alle børnenes trivsel, og fokus på vort arbejde lokalt bør med andre ord være trivsel og 2-taller”, slår Enhedslistens Asger Romme Andersen fast overfor SønderborgNYT.
Udvalgsformand Jesper Smaling ser frem til at følge den nye juniormesterlæreordning fra det kommende skoleår:
”Jeg tror på, at den har potentiale til at løfte en gruppe unge, som ikke lykkes med den direkte vej til uddannelse efter grundskolen. Sidst, men ikke mindst, har vi gode erfaringer med FGU – Forberedende Grunduddannelse – som også formår at hjælpe unge mennesker videre i uddannelse eller job”, siger Jesper Smaling.
I 18 danske kommuner forventes mere end hver fjerde unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse, og for de unge kvinders vedkommende er det 13,2 procent, ifølge undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
