Årets Ringriderøl er let, lys og fuld af sommer med tropiske toner

Årets Ringriderøl lanceret i Sønderborg. Foto: Flemming Nissen

Årets Ringriderøl lanceret i Sønderborg. Foto: Flemming Nissen

14. juni 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær i samarbejde med Radio Als

Lørdag eftermiddag blev årets Ringriderøl officielt lanceret i Sønderborg, og mange havde taget turen til Wohlenberg for at tage del i præsentationen og smage på den traditionsrige øl. Det hele fandt sted i festlige rammer med musikalsk opvarmning fra herolderne, der som altid satte stemningen med en fanfare, inden formanden for Ringriderfesten, Jan Rasmussen, bød velkommen.

I sin tale fortalte Jan Rasmussen blandt andet, at Ringriderøllen er blevet en fast tradition i forbindelse med Ringriderfesten – en idé, der opstod i 2014 og dengang blev realiseret i samarbejde med Fuglsang Bryggeri. Siden 2022 har det været Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus, der står bag den årlige Ringriderøl, der har fået det passende navn ’Sommer’.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en lys og letdrikkelig øl med tropiske frugtnoter og et strejf af mango – en rigtig terrasseøl, som egner sig perfekt til de solrige dage over 20 grader og det er vores mest populære øl i år”, fortalte Eddie Szweda til Radio Als, som var til stede ved lanceringen.

Ringriderøllen er i år sponsoreret af Jyske Bank og vil blive serveret til både Damefrokosten og Herrefrokosten under Ringriderfesten og kan allerede nu købes hos Wohlenberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan høre et sammendrag fra lanceringen og præsentationen af årets Ringriderøl mandag morgen på Radio Als.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...