Læserindlæg: Kulturhuset i Nordborg er et vigtigt skridt men helheden er afgørende

Nordborg. Arkivfoto

Nordborg. Arkivfoto

16. juni 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Jimmy Simonsen, byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Der er gang i den på Nordals

I Nordborg er der rigtig meget godt i gang. Vi oplever fremdrift, udvikling og lokale kræfter, der trækker i samme retning. Det gælder både private investeringer – som når Linak-ejer Bent Jensen bygger i Storegade – renoveringen af Kvickly og Nordborg Resort, der har sat gang i et nyt samarbejde omkring hele byen.

Sådan er der gang i den overalt på Nordals for tiden. Det ses også i Havnbjerg, hvor lokale kræfter sammen med kommunen skaber en ny helhedsplan, der vil styrke hele lokalsamfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og nu også et nyt kulturhus til Nordborg, som blev godkendt på udvalgsmøderne i går. Her valgte et flertal at gå videre med scenariet om et mindre nybyggeri til bibliotek, borgerservice og foreningsfaciliteter – en løsning med økonomisk ansvarlighed og blik for samarbejde med Nordals Skolen.

Midt i denne positive udvikling er det vigtigt, at vi politisk holder fast i helheden – især når vi ser på det nye kulturhusprojekt. Det er et spændende initiativ, som udspringer af Udviklingsforum Nordals. Det er fornuftigt, at man har valgt en løsning med økonomisk ansvarlighed frem for den dyreste model.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har Venstre også stemt for det scenarie – og det bakker vi helhjertet op om.

Men vi må ikke glemme den gamle del af Nordals Skolen. Den står tom i dag og risikerer at blive en eftertanke, hvis vi ikke tænker os om nu. En bygning af den størrelse midt i byen kan ikke bare stå ubenyttet hen. Det giver god mening at tænke den ind som en del af det kommende kulturhus eller som en brik i det samlede udviklingsområde.

Den økonomiske ramme på 17 mio. kroner rækker ikke til alle de gode idéer, der er kommet frem i processen. Men ved at skabe et godt samspil med Nordals Skolen tror vi på, at vi kan få rigtig meget kulturhus for pengene. Flytningen af biblioteket er en central del af projektet – både økonomisk og i forhold til byudviklingen på de matrikler, der skal sælges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal ikke ende med, at vi har et flot nyt projekt og en stor tom bygning ved siden af. Derfor opfordrer jeg til, at vi politisk tager ansvar og får tænkt den gamle skole med ind i helhedsplanen – nu. Ikke som en nødplan senere.

Det handler om at få mest muligt ud af de investeringer, vi allerede har foretaget, og om at bruge vores eksisterende bygninger med omtanke. Det er sund fornuft, det er økonomisk ansvarligt – og det er vejen til et stærkere Nordals.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...