Sydtrafik justerer køreplaner i Sønderborg – se om det gælder din rute

Arkivfoto

Arkivfoto

22. juni 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Søndag den 29. juni 2025 får buskøreplanerne hos Sydtrafik en grundig gennemgang og det betyder, at der kommer ændringer på nogle ruter – især i Sønderborg Kommune. Det er dog langt fra alle køreplaner, der bliver ændret, men det er stadig en god idé at tjekke, om det gælder netop din bus.

Ændringer på rute 223 – samme køreplan hele året

Bruger du rute 223 mellem Gråsten og Nordborg? Så er der gode nyheder: Fra den 29. juni kører bussen efter samme køreplan hele året – også i skoleferierne. Tidligere var der færre afgange i ferierne, men det er nu ændret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bybusser bliver lagt sammen

I Sønderborg bliver bybuslinjerne 1 og 3 lagt sammen til én ny linje, som kommer til at hedde linje 13. Det gør det nemmere at rejse – blandt andet skal man ikke længere skifte bus på stationen, hvis man skal fra Dybbøl Banke til Center Øst.

Nyt stoppested – og ét bliver droppet

Bybuslinje 8 får et nyt stoppested på Parkgade. Samtidig betyder det, at Ormstoft ikke længere bliver betjent af denne linje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom det kun er nogle ruter, der bliver ændret, opfordrer Sydtrafik til, at man tjekker sin rejse. I en pressemeddelelse minder de også om, at nogle busser stadig kører efter særlige sommerkøreplaner i ugerne 26 til 31.

Du kan læse mere og finde din opdaterede køreplan på Sydtrafiks hjemmeside eller finde din rejse på Rejseplanen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...