Kurt Hansen åbner døren til sit farverige univers

Kig indenfor i atelieret og oplev kunsten tage form. Privatfoto

Kig indenfor i atelieret og oplev kunsten tage form. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Hver lørdag åbner døren til et åbent atelier midt i Sønderborg, hvor man kan opleve udstillingen ‘Penslens Fortællinger’. Bag penslen står kunstneren Kurt Hansen, der inviterer besøgende indenfor i sit univers af farver, finurligheder og fortællinger.

Udstillingen viser en række forskellige serier med hver deres udtryk og stemning, blandt andet ‘På Tur’, en hyldest til den store popo, De monotone mennesker, Kunst med smil, naivismens glade farvespil og Danmark i streg og farver. Her bliver cyklister, hverdagsmennesker og det danske landskab fortolket med både humor og eftertænksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg arbejder i flere forskellige stilarter og med alle tilgængelige teknikker. Olie, akvarel og pen har hver deres styrker og vidt forskellige udtryk, som ofte fører min kunst overraskende veje. Som kunstner er jeg konstant på jagt efter nye motiver og nye måder at fortolke og formidle dem på, og hver dag er en opdagelsesrejse, der føjer nye brikker til mit mangfoldige og efterhånden livslange kunstprojekt”, fortæller Kurt Hansen i en pressemeddelelse.

Lige nu arbejder han på et nyt oliemaleri med titlen ‘Sommer i Sønderborg’, og gæster i atelieret kan følge med i processen, mens værket tager form.  Atelieret på Perlegade 87 har åbent hver lørdag fra klokken 10:00 til 13:00, eller efter aftale. Kontakt og information kan findes på Kurt Hansens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...