Michelin-kok, vinbar og whiskyikon forener kræfterne til Gastronomisk topmøde i Sønderborg

Kristian Lykke-Krogh samler Michelin-kok og sjælden The Macalla whisky

Kristian Lykke-Krogh samler Michelin-kok og sjælden The Macalla whisky

27. juni 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Til oktober lægger Sønderborg rammer til en enestående aften i gastronomiens tegn. Bag arrangementet står tre stærke aktører: Michelin-kokken Daniel McBurnie, den prisbelønnede Visselulles Vinbar og det legendariske skotske destilleri The Macallan.

Aftenen foregår hos Visselulles Vinbar, hvor ejer og sommelier Kristian Lykke-Krogh sammen med Daniel McBurnie vil skabe en personlig og sansemættet oplevelse i selskab med The Macallan og deres Nordic Brand Ambassador, Jonas Gram.

En af aftenens højdepunkter bliver en smagning af The Macallan Exceptional Single Cask – en sjælden whisky, som kun findes i 288 eksemplarer globalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Daniel McBurnie, til daglig Executive Head Chef på Michelin-restauranten Lyst, har netop sikret sig endnu en stjerne i 2025-guiden. Til arrangementet vil han præsentere en række af sine personlige favoritserveringer, ledsaget af en vinmenu nøje kurateret af Kristian Lykke-Krogh, der står bag Danmarks bedste glaskort ifølge Star Wine List.

“Daniel og jeg kender hinanden fra Livgarden og Hotel D’Angleterre, og vi har længe drømt om at samle vores passioner i et fælles event. Vi boede på værelse sammen i Livgarden, lå i felten sammen, kommer begge fra Sønderborg Kommune. Nu mødes vi igen, med nogle af hans favoritter på tallerkenen, en sammensat vinmenu fra mig og ikke mindst en ekseptionel smagning af The Macallan Exceptional Single Cask”, udtaler Kristian Lykke-Krogh og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Timing kunne ikke være bedre. Restaurant Lyst har netop beholdt sin Michelin-stjerne og Visselulles Vinbar blev tidligere i 2024 kåret som ‘Best By The Glass List’ i Danmark af Star Wine List. Vi er også blot hjemvendt fra den internationale finale i Østrig, hvor vi kunne tage en sølvstjerne med hjem og titlen ‘International By the Glass List of the Year 2025 – Silver Star’. Noget vi er utrolig stolte af og som nu får en flot plads på vores menu- og vinkort. At blive udvalgt blandt vinlister fra 21 lande og få lov til at repræsentere Danmark i denne finale er stort for en vinbar i Sønderborg,” fortæller em stolt Kristian Lykke-Krogh, ejer af Visselulles Vinbar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun 24 gæster – efter først til mølle-princippet – får mulighed for at deltage i denne særlige aften, hvor højgastronomi, nøje udvalgte vine og verdensklasse whisky går op i en højere enhed og booking kan ske på telefon 2936 3632 eller via mail [email protected].

Arrangementet finder sted onsdag den 29. oktober 2025 klokken 19:00 hos Visselulles Vinbar i Sønderborg. Prisen er 2.995 kr. og inkluderer både menu, vinmenu og whisky og alle deltagere får en goodiebag med hjem. Det oplyser Visselulles Vinbar i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...