Mindedag for de faldne i 1864 – højtidelighed på Kær Halvø søndag

Mindehøjtidelighed for de faldne i 1864. Arkivfoto

Mindehøjtidelighed for de faldne i 1864. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

I morgen, søndag den 29. juni 2025, markeres mindedagen for de danske soldater, der faldt under de dramatiske kampe i 1864, da preussiske tropper krydsede Alssund og tvang den danske hær til retræte. Højtideligheden begynder klokken 10.00 ved Ulkebøl Kirke med kranselægning fra Hæren og fortsætter derefter rundt til 19 soldatergrave på Kær Halvø.

Bag arrangementet står Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborg-området, som i samarbejde med Hæren og Sønderborg Kommune mindes de 152 danske soldater, der mistede livet under de afsluttende og skæbnesvangre slag i 1864.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter den indledende ceremoni ved Ulkebøl Kirke opdeles deltagerne i to følge, som hver besøger en række grave, hvor der lægges i alt fem kranse fra Hæren og 14 buketter fra Sønderborg Kommune.

Mindehøjtideligheden er en stærk lokal tradition og en vigtig påmindelse om krigens konsekvenser – både menneskeligt og nationalt – og alle er meget velkomne til at deltage i begivenheden.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...