Podcast fortæller sønderjydernes historie under Første Verdenskrig

Breve og dagbøger danner rammen om seks afsnit. Pressefoto

Breve og dagbøger danner rammen om seks afsnit. Pressefoto

11. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Tusindvis af sønderjyder blev under Første Verdenskrig tvunget til at trække i tysk uniform og kæmpe ved fronterne, en historie, der alt for sjældent bliver fortalt. Den nye podcast ‘Den Store Krig’ gør netop det og tager lytterne med helt tæt på soldaternes og deres familiers oplevelser, oplyser Museum Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Bag mikrofonerne står Anne Marie Ludvigsen, René Rasmussen og Mariann Kristensen, som til daglig er historikere og museumsinspektører på Museum Sønderjylland. I seks afsnit interviewer de hinanden om temaer som krigsmobilisering, livet til søs, og de barske vilkår på hjemmefronten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fortællingerne tager udgangspunkt i breve og dagbøger skrevet af sønderjyder under krigen, og bliver sat i perspektiv af historikernes faglige indsigt fra blandt andet udstillingen ‘Sønderjyderne og Den Store Krig’. Udstillingen på Sønderborg Slot har nu fået forlænget sin levetid frem til 2029.

Projektet bygger videre på museets arbejde med at formidle lokale stemmer fra verdenskrigens skygge. Podcasten udkom i starten af juli 2025 og er frit tilgængelig på blandt andet Spotify. Podcastens episoder varer cirka 30 minutter hver.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...