Byg, kod og leg med Lego-robotter

Nysgerrige børn og unge kan møde erfarne robotbyggere. Pressefoto

Nysgerrige børn og unge kan møde erfarne robotbyggere. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Lørdag den 9. august kan børn og unge dykke ned i en verden af teknik og robotter, når NXT EV3lution lægger vejen forbi biblioteket. Gruppen består af børn og unge, der brænder for programmering og Lego-teknologi – og de er klar til både at vise deres robotter frem og fortælle om, hvordan det er at være med i First Lego League.

Arrangementet er for alle mellem 10 og 16 år, som har lyst til at lege med robotter og høre om, hvordan man bliver en del af et fællesskab med teknik i centrum. Der er mulighed for at stille spørgsmål, teste robotterne og få masser af inspiration. Det kræver ingen erfaring – kun nysgerrighed og lysten til at lære noget nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

First Lego League er en international konkurrence, hvor børn og unge bygger, programmerer og konkurrerer med Lego-robotter – men også samarbejder om løsninger på virkelige problemer. NXT EV3lution har deltaget flere gange og deler gerne ud af både erfaringer og robot-tips.

Det er gratis at være med, og der er både plads til dig, der bare vil kigge, og dig, der har lyst til at prøve kræfter med styring og programmering af robotterne. Måske får du endda mod på selv at være med i et hold næste gang, der er konkurrence.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet foregår lørdag den 9. august 2025 fra klokken 10:00 til 13:30 på biblioteket. Det kræver ingen tilmelding, oplyser Biblioteket Sønderborg i en pressemeddelelse.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...