Julie Wiseman fra Sønderborg trodsede bjergene – for kampen mod sclerose

Julie Wiseman var med til at samle 15 mio. ind til scleroseforskning

Julie Wiseman var med til at samle 15 mio. ind til scleroseforskning

15. juli 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Mens Tour de France-feltet med danske Jonas Vingegaard i spidsen gjorde sig klar til bjergene i Pyrenæerne, var 550 danske motionsryttere allerede på vej hjem. De havde netop overvundet de legendariske stigninger i samme område – og én af dem var Julie Wiseman fra Sønderborg. Hendes deltagelse handlede ikke kun om sport og naturoplevelser, men om noget langt større.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julie Wiseman vendte hjem med benene fulde af mælkesyre og sindet fyldt med minder – men også som en del af et historisk indsamlingsresultat: 15.100.000 kroner til forskning i sclerose. Det imponerende beløb blev indsamlet af deltagerne i Scleroseforeningens flagskibsevent, Cykelnerven, som i år slog alle rekorder med over to millioner kroner mere end sidste år.

Formålet med eventet er at støtte forskningen i sclerose – en sygdom, som Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger. Hvert år køres løbet i de samme bjerge som Tour de France – lige inden det verdensberømte cykelløb ruller over skærmene.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Julie Wiseman har forberedelserne til bjergene i Pyrenæerne stået på i næsten et år – fysisk såvel som mentalt – og oplevelsen blev alt det, hun havde håbet på.

“Jeg fordøjer stadig oplevelsen fra Frankrig – det var ganske enkelt en fantastisk tur. Pyrenæerne var enestående, og fællesskabet omkring Cykelnerven var både varmt, hjælpsomt og inspirerende. Jeg har mødt så mange gode mennesker og mærket, hvordan man virkelig løfter hinanden”, fortæller Julie og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som én, der selv lever med sclerose, betyder det enormt meget for mig at kunne bidrage aktivt til sagen. Jeg har samlet ind i mange år, men Cykelnerven tog det til et nyt niveau. At cykle og samtidig samle over 30.000 kroner ind til forskning i den sygdom, jeg selv kæmper med, føltes meget meningsfuldt”.

Hos Scleroseforeningen er man dybt berørt over det rekordstore beløb og den opbakning, der igen i år er blevet vist.

“Det er helt enestående, at deltagerne i Cykelnerven har formået at samle over 15 millioner kroner ind til scleroseforskning. De midler finansierer mere end halvdelen af den danske forskning i sclerose – og uden dem ville vi slet ikke have samme stærke forskningsmiljø”, fortæller administrerende direktør Klaus Høm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cykelnerven tiltrækker cykelglade danskere fra hele landet – men også flere af landets mest kendte ansigter. Blandt dem er OL-legenden Eskild Ebbesen, triatlet og verdensmester Camilla Pedersen samt TV 2’s Dennis Ritter, der traditionen tro har hjulpet med tilrettelæggelsen af ruten. Også navne som Peter Tanev, Claus Elming, Martin Jørgensen og Klaus Bruun Jørgensen har været tilknyttet.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...