REMA 1000-planer afventer lokalplan

Her skal der opføres dagligvarebutik – hvis myndighederne siger ja

Her skal der opføres dagligvarebutik – hvis myndighederne siger ja

22. juli 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Det er efterhånden længe siden, der sidst har været nyt om planerne for en REMA 1000-butik og nye boliger ved B.S. Ingemanns Vej og Grundtvigs Allé. En læser har derfor spurgt SønderborgNYT, om der snart sker noget og vi har rakt ud til REMA 1000 for en status, og svaret er kort og enkelt fra Jonas Schrøder, der er kommunikations- og ansvarlighedsdirektør:

”Seneste nyt er, at lokalplanprocessen er i gang. Vi kan desværre ikke sige noget mere konkret om, hvornår vi åbner endnu”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i marts 2024 blev planerne offentliggjort for en ny dagligvarebutik på cirka 1.000 kvadratmeter samt op mod 26 lejligheder – heraf mindst otte særligt egnede til ældre – på den attraktiv hjørnegrund tæt på Sønderskovhallen.

”I Sønderborg Kommune vil vi gerne udvikle, og vi er meget tilfredse med, at andre også kan se de samme muligheder, som vi kan. Ved at sælge en så central grund i Sønderborg bygges der en dagligvarebutik, der styrker lokalområdet, så det bliver endnu mere attraktivt at bo og leve i området. Samtidig er der stor efterspørgsel efter forskellige boligtilbud i Sønderborg, og derfor er det rigtig glædeligt med 26 nye lejligheder tæt på centrum. Det styrker vores strategi om at være en kommune, hvor folk vil bosætte sig”, udtalte borgmester Erik Lauritzen sidste år i forbindelse med offentliggørelsen af planerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det blev samtidig meldt ud, at næste skridt ville være udarbejdelsen af en lokalplan for området. Herefter skal planen behandles politisk, sendes i høring og godkendes, før byggeriet kan gå i gang. Det var forventet at ske i sommeren 2025 – men indtil videre er der ikke sket noget konkret – og dog.

Mens REMA 1000 stadig afventer den kommunale planproces, er der nemlig sket noget andet og mere håndgribeligt på den anden side af vejen. Her har Sandra Bokowsky og Danni Christensen åbnet den ubemandede døgnkøbmand 24/7 i de lokaler, hvor Din Købmand tidligere lå.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så mens REMA 1000-projektet stadig befinder sig på tegnebrættet og er afhængigt af myndighedsgodkendelser, er døgnkøbmanden 24/7 allerede i fuld drift. Om området i fremtiden får to dagligvarebutikker – en stor REMA 1000 og en fleksibel, døgnåben selvbetjeningsbutik – er endnu uvist.

Går du også og grubler over noget eller mangler svar på et emne, du interesserer dig for? Så skriv til SønderborgNYT på [email protected]. Vi er klar til at finde svar til dig og de øvrige læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...