Læserindlæg: Gør Egernsundbroen tryggere – et simpelt gelænder kan gøre forskellen

Arkivfoto

Arkivfoto

29. juli 2025 Broager Skrevet af: Redaktion

Leif Curdes, kandidat for Slesvigsk Parti, skriver:

Læserindlæg: Gelænder ville øge trygheden på Egernsundbroen

Egernsundbroen forbinder Gråsten og Egernsund over indløbet til Nybøl Nor. Mange pendlere bruger den til at komme på arbejde, og buslinjen 223 bruger den på den vigtige strækning mellem Broager og Gråsten.

Der er fire spor på broen og fodgænger-/cykelveje på begge sider. Og det er her, jeg ser potentiale for forbedring.

Bilerne på vejen kører 70 km/t – tit endnu hurtigere – uden nogen som helst form for afgrænsning mellem dem selv og fodgængerne. Her kan man hurtigt komme til at føle sig utryg, når man som fodgænger på den smalle vej mellem gelænderet mod vandet og vejen skal over broen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også som forældre kan man sikkert føle sig utryg ved, at sende sit barn alene over broen mellem Egernsund og Gråsten.

Denne situation kan nemt blive farlig, men det er ikke nødvendigt. Et gelænder på begge sider af fodgænger-/cykelvejen er vejen mod en løsning her. Det er der allerede delvist foran bommene. Det kunne man godt fortsætte hele vejen hen over broen, synes jeg.

Dette gelænder ville ikke kun bidrage til, at børn og voksne kan føle sig mere trygge ved at krydse over broen, men det vil også fremme forbindelsen mellem Egernsund og Gråsten, og dermed forbedre de muligheder, man som fodgænger har udenfor de større byer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...