Fra fejedreng til filialchef: Torben Petersen skal lede Bygma Gråsten

Torben Petersen bliver frontfigur i Bygma Gråsten. Pressefoto

Torben Petersen bliver frontfigur i Bygma Gråsten. Pressefoto

4. august 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

I dag, mandag den 4. august 2025, tiltræder 43-årige Torben Petersen en ny stilling som filialchef for Bygma Gråsten.

Torben Petersen har haft hele sit arbejdsliv i trælastbranchen, og rejsen begyndte som fejedreng i Sønderborg Trælast, mens han gik på handelsskolen. Karrieren tog hurtigt fart med en lærerig elevtid, som banede vejen til stillinger som salgsassistent og senere ekstern sælger – både på leverandørsiden og i forskellige trælastkoncerner.

Han er født og opvokset i Gråsten og bor stadig i byen med sin familie og er gift og far til tre drenge på 19, 10 og 6 år. I fritiden er han aktiv i Gråsten Boldklub, hvor han både sidder i bestyrelsen, er seniorformand og træner for U10-holdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torben Petersen er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at skabe succes i Bygma Gråsten:

“Relationerne skal skabe resultaterne. Det er dem, man kender, som man handler med. Derfor vil jeg sikre, at vi er synlige lokalt, yder formidabel service og arbejder aktivt for at være kundernes foretrukne trælasthandel”, siger Torben Petersen og understreger, at Bygma Gråsten skal være en naturlig samarbejdspartner for både eksisterende og kommende kunder.

Som leder vægter Torben det interne fællesskab højt. Han ønsker at skabe en kultur, hvor medarbejderne trives, føler sig hørt og arbejder sammen mod fælles mål:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ønsker at skabe en hverdag, hvor vi løfter i flok og er stolte af det, vi skaber sammen og det tiltaler mig, at Bygma er en dansk familieejet virksomhed præget af handlekraft og korte beslutningsveje. Det giver frihed til at gøre en reel forskel”, siger Torben Petersen i en pressemeddelelse.

Regionsdirektør Ejnar C. Andersen ser stor værdi i Torben Petersens lokale forankring og netværk og han er ikke i tvivl om, at Torben Petersen er det rette valg til posten:

“Torben kender nærmest alle lokale erhvervsdrivende i området, og jeg er overbevist om, at Bygma Gråsten har brug for en filialchef med netop hans profil og netværk. Derfor er Torben den helt rette til at lede Bygma Gråsten godt videre”.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Idrætshøjskolen holder aktiv familiedag til fordel for Julemærkehjemmet

4. juni 2026 DET SKER

Idrætshøjskolen Sønderborg inviterer til familiedag med aktiviteter, hygge og fællesskab for både børn og voksne – samtidig støtter dagen Julemærkehjemmet. Det sker lørdag den 6. juni på Idrætshøjskolen på Friheds Allé. Dagen byder på masser af aktiviteter, blandt andet orienteringsløb, rundbold, snobrødsbagning og fællessang. Der er med andre ord lagt op til en dag med […]

Læs mere...