Læserindlæg: Tak til jer, der holder sommerens traditioner i live

Kulturnatten 2024. Arkivfoto

Kulturnatten 2024. Arkivfoto

5. august 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Frederik Klakk Jeppesen, Nikolai Hartmann, Thomas Bjørn-Lüthi og Kim Bækdal Agerley fra Liberal Alliance skriver:

Læserindlæg: Tak til alle de frivillige som løfter vores kulturliv.

For mange af os er sommerferien ved at være brugt, og vi kan se tilbage på mange gode minder som ringridning, torvedage, Sønderjyllands cup, Nordals musikfestival med mere. Arrangementer som vi år efter år definerer som en fast del af vores sommer og som en stor del af vores kulturliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men bag hvert af disse arrangementer ligger mange timers frivilligt arbejde, som er limen i vores kulturliv. Disse frivillige timer er grundstammen for hvert arrangement, og er med til at sikre en god afvikling. Tror for mange af os, når vi tænker på frivilligt arbejde, så er det de frivillige vi møder, når vi bestiller en fadøl, får serveret en grillpølse eller dem som pakker teltet ned efter festen. Men bag kulissen sidder der bestyrelser, som bruger mange timer før, under og efter hvert arrangement – de personer må vi ikke glemme og ikke mindst i disse tider.

Artiklen fortsætter under annoncen

For selvom vi trygt har kunne læne os op ad et traditionelt afviklet årligt arrangement i vores nærområder i mange år, så har den næste generation andre forventninger – end vi havde som børn.
Da jeg var barn, var årets ringridning højdepunktet, som vi så frem til. Vi deltog i alt hvad vi kunne, brugte for mange lommepenge, og var triste når fyrværkeriet markerede afslutningen. Men i dag er de unge allerede mætte at oplevelser inden starten, og det kræver nyskabelser at fastholde deres nysgerrighed. Jeg tænker det er en naturlig udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor skal der for mange arrangementer satses og tænkes nyt – det kræver mod og det har jeg stor respekt for. Ikke mindst fordi, at disse bestyrelser, ofte ’har deres røv i klaske højde’, når et arrangement ikke er afviklet tilfredsstillende, eller ikke er afviklet som vi husker det.

Lad os i fællesskab huske på, at det er frivillig arbejdskraft og udvikling kræver nytænkning.

En STOR tak til dig der tager timer i baren, pakker teltet ned, rydder op på pladsen, koordinerer parkering og ikke mindst til alle de bestyrelser, som år efter år sikrer gennemførslen af de arrangementer vi elsker og vender tilbage til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak for jeres indsats og ønske om en fortsat god sommer.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...