Utæt og koldt historiecenter på Dybbøl Banke søger millionhjælp fra kommunen

33 år gammel bygning trænger til akut renovering. Arkivfoto

33 år gammel bygning trænger til akut renovering. Arkivfoto

13. august 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Historiecenter Dybbøl Banke står over for en omfattende renovering. Bygningen, der blev opført i 1992, har siden starten været præget af alvorlige konstruktionsproblemer, og det betyder, at der trænger vand ind både gennem taget og soklen. På regnfulde dage kan gæsterne opleve vand på gulvet i publikumsarealerne.

“Der trænger vand ind både gennem taget og soklen, og på regnfulde dage er der vand på gulvet i publikumsarealerne. Huset kan i øvrigt slet ikke varmes op, hvilket gør det umuligt at bruge huset i skulder- og lavsæson”, skriver formanden for Fonden Dybbøl Banke, Jens Peter Rasmussen, i ansøgningen til Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen er en gennemgribende modernisering og klimasikring, der både skal sikre bygningen mod vind og vejr og skabe bedre rammer for publikum. Prisen er opgjort til 12 millioner kroner – plus et forventet indtægtstab på 1,5 millioner kroner, mens huset står stille under ombygningen.

Fonden har ikke økonomisk mulighed for selv at løfte opgaven. Derfor ansøges kommunen om en engangsbevilling på 6 mio. kroner i 2026. Tanken er, at staten skal bidrage med et tilsvarende beløb via Finansloven, mens Museum Sønderjylland og fonde skal støtte det efterfølgende formidlingsarbejde i 2027.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge ansøgningen er målet at gennemføre ombygningen i 2026, parallelt med planlægningen af en ny permanent formidling, der skal åbne året efter.

Det er Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, der i eftermiddag skal drøfte ansøgningen, og forvaltningen understreger i sagsfremstillingen, at der ikke er fundet finansiering inden for udvalgets nuværende budgetramme – og at en eventuel bevilling derfor skal indgå i efterårets budgetforhandlinger.

Hvis pengene findes, kan arbejdet gå i gang i 2026, så et nyrenoveret Historiecenter Dybbøl Banke kan slå dørene op med fornyet energi året efter.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...