Havnen i Augustenborg fyldes med liv til årets Havnens Dag

Krabbefangst, åbne både, kræmmermarked og meget mere. Privatfoto

Krabbefangst, åbne både, kræmmermarked og meget mere. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Augustenborg havn har i årtier været et samlingspunkt for erhvervsfiskere, sejlere og byens borgere. Fra at være et vigtigt knudepunkt for handel og fiskeri er den i dag et hyggeligt sted, hvor gæstesejlere, lokale og turister mødes ved kajen – en tradition, der hylder maritim kultur, fællesskab og lokale oplevelser til den årlige Havnes Dag.

Der bliver masser af liv på havnen, når Havnes Dag igen indtager kajen lørdag den 23. august 2025. Besøgende kan mellem klokken 10:00 og 18:00 gå på opdagelse blandt åbne både, prøve kræfter med krabbekonkurrence, kigge forbi kræmmermarkedet eller smage på friskfanget fisk hos Leif Due.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af dagen kan man møde både dykkerklubben, kajakklubben, Sebbe Als, brandvæsnet og Marinehjemmeværnet, mens der om eftermiddagen bliver spillet livemusik.

Der vil være kolde drikke til salg, ringridere på grillen og masser af sjov for både børn og voksne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...