Over 200.000 kroner til frivilligt socialt arbejde i Sønderborg

Støtte til 12 lokale projekter. Foto: Sønderborg Kommune

Støtte til 12 lokale projekter. Foto: Sønderborg Kommune

16. august 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Sundhedsudvalget har besluttet at støtte frivilligt socialt arbejde samt sundhedsfremmende indsatser med over 200.000 kroner og 11 ansøgere modtager tilsammen 201.500 kroner fra puljen til frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde, som er finansieret efter Serviceloven og Ældreloven.

På området børn, unge og familier blev der tildelt i alt 32.500 kroner. Klub Sønderborg UFL modtog 20.000 kroner til at støtte unge med særlige behov i sociale aktiviteter og fællesskaber, mens Økonomisk Rådgivning Sønderborg fik 2.500 kroner til kørselsgodtgørelse for deres frivillige rådgivere. Derudover modtog SIND Ungdom Sønderborg 10.000 kroner til at skabe fællesskaber og udflugter for unge med psykisk sårbarhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden for kategorien flygtninge, indvandrere og etniske mindretal blev der uddelt 50.000 kroner. Bhutanese Community Fellowship fik 30.000 kroner til integration gennem udflugter, sociale arrangementer og sproglige aktiviteter, mens Aktiv Kvindecafé i Stenbjergparken modtog 20.000 kroner til at styrke fællesskab og netværk blandt kvinder med minoritetsetnisk baggrund.

På området sundhed, sygdom og handicappede blev der i alt tildelt 30.000 kroner. ADHD-foreningen Sønderborg fik 20.000 kroner til netværkscaféer, gruppeforløb og undervisning i mestringsstrategier, mens Nyreforeningen Sønderjylland modtog 10.000 kroner til sociale arrangementer for dialysepatienter og deres pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til ældreområdet gik der i alt 89.000 kroner. Sælhundene modtog 5.000 kroner til at uddanne frivillige instruktører i varmtvandstræning. Frivillighedens Hus blev tildelt 70.000 kroner til indkøb af nye mødestole samt til afholdelse af julearrangement og brobygningsmesse. Foreningen Vi Ringes ved Sønderborg fik 10.000 kroner til at støtte deres samtaleordning og sociale aktiviteter for ældre, mens Omsorgsklubben OK-Sønderborg modtog 4.000 kroner til transport af ældre borgere til fællesspisning ved Mortensaften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover er der også penge på vej til Klub Als, der får forlænget samarbejdsaftalen samt et fast driftstilskud på 150.000 kroner pr. år i perioden 2026-2028. Klub Als er dedikeret til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Klubbens formål er at skabe fællesskab for medlemmerne samt at fremme livsglæde gennem inddragelse i aktiviteter og drift. Tilskuddet fordeles med 100.000 kroner til aktiviteter og 50.000 kroner til aflønning af medarbejdere.

”Det frivillige sociale arbejde spiller en afgørende rolle i at styrke fællesskaber og trivsel i vores kommune, og gennem foreningerne støtter vi sårbare mennesker. Klub Als yder et godt og nødvendigt tilbud, og klubben får derfor et fast tilskud, fordi lønudgifterne gør det nødvendigt for klubben at kunne planlægge længere frem i tiden end blot et år ad gangen”, siger socialdemokratiets Didde Lauritzen, formand for Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige og næstformand i Sundhedsudvalget er glad for, at udvalget kan støtte mange forskellige foreninger:

”Med denne støtte anerkender vi den store indsats, som frivillige yder hver dag. En af vores ambitioner på Sundhedsområdet i Sønderborg Kommune er at sikre meningsfyldte aktiviteter inden for sundhed og trivsel, og vi har heldigvis mange, frivillige foreninger, der kan være med til at løfte den opgave tæt på borgerne”, udtaler han i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...