Økonomiudvalget samles bag lukkede døre i aften for at drøfte SONFOR Varme

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget om SONFOR Varme. Arkivfoto

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget om SONFOR Varme. Arkivfoto

19. august 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Økonomiudvalget mødes ekstraordinært i aften klokken 19:00 for at drøfte situationen i SONFOR Varme. Hvad der konkret skal drøftes, vides dog ikke, da punktet er et såkaldt lukket dagsordenspunkt. Dermed kan offentligheden ikke få indsigt i den tilhørende sagsfremstilling, som ellers normalt giver indblik i de konkrete sager på udvalgets møder.

SønderborgNYT har sent mandag aften forsøgt at få kommentarer fra borgmester og udvalgsformand Erik Lauritzen samt næstformand Stefan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti. Ingen af dem ønsker at udtale sig – hvilket er helt normalt, når der er tale om lukkede punkter på udvalgsmøder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over Erik Lauritzen og Stefan Kleinschmidt sidder også SONFORs bestyrelsesformand, Venstres Ellen Trane Nørby, i Økonomiudvalget sammen med de socialdemokratiske byrådsmedlemmer Preben Storm, Didde Lauritzen og Jesper Smaling. Venstres Jimmy Simonsen har også plads i udvalget, sammen med Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti og Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige.

Normalt mødes Økonomiudvalget én gang om måneden – efter de øvrige udvalg har afholdt deres møder og som regel forud for det efterfølgende byrådsmøde. Sådan er det dog ikke i denne måned. Det første ordinære møde i Økonomiudvalget efter sommerferien holdes onsdag morgen, men allerede i aften klokken 19:00 mødes udvalget altså ekstraordinært for at drøfte SONFOR Varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi regner med at blive klogere på aftenens drøftelser, når pressen mødes med borgmesteren onsdag klokken 13:00 efter det ordinære Økonomiudvalgsmøde.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...