Læserindlæg: Tre svømmehaller giver hele kommunen bedre muligheder

En svømmehal i vest – en kommune i balance- AI-genereret billede

En svømmehal i vest – en kommune i balance- AI-genereret billede

20. august 2025 Broager Skrevet af: Redaktion

Kim Michaelsen, Fynshav og Lisa Jonasson, Broager, byrådskandidater for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Lad os tænke hele Sønderborg Kommune – ikke kun Sønderborg by

Sønderborg Kommune er meget mere end blot Sønderborg by. Vi har de seneste år set en flot udvikling flere steder – senest med det store resort i Nordborg. Nu må det være de vestlige provinsbyernes tur til en tiltrængt opgradering.

I den forbindelse vil vi foreslå, at vi samtidig tænker svømmefaciliteter ind – i form af en ny svømmehal i enten Gråsten eller Broager. Det vil sikre, at alle borgere i kommunen har relativt kort afstand til en svømmehal, og at vores skoler får bedre muligheder uden lange og dyre busture til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor bruge omkring 100 mio. kroner på at udvide og renovere den gamle hal i Sønderborg, når vi ved, at renovering af ældre byggeri ofte ender med at blive langt dyrere end først antaget? Vi risikerer, at projektet løber af sporet, hvis der undervejs opdages konstruktionsmæssige udfordringer, der ikke lever op til nutidens byggestandarder.

Med tre svømmehaller i kommunen – én i Sønderborg, én i Nordborg og én i Gråsten/Broager – skaber vi balance i tilbuddene, styrker bosætningen og giver borgerne bedre muligheder for at dyrke svømning lokalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Placeringen kunne være ved Broager Hallen eller ved Ahlmannsparken/ Årsbjerg Idrætscenter – begge steder med gode tilkørselsforhold og plads til et moderne anlæg.
Ved dette kommunalvalg bør vi spørge os selv: Vil vi samle hele kommunen – eller satse ensidigt på midtbyen?

Vi mener, at tiden er kommet til at tænke kultur- og idrætstilbud ind i hele Sønderborg Kommune.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...