Jazz i særklasse indleder sæsonen hos Sønderborg Jazzclub

Efterårssæsonen begynder med Pernille Bévort Trio. Pressefoto

Efterårssæsonen begynder med Pernille Bévort Trio. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er lagt op til et møde med både rå energi og poetiske klange, når Pernille Bévort Trio indtager scenen i Sønderborg. Med en saxofon i front og en rytmesektion, der giver musikken puls, kan publikum se frem til en koncertoplevelse i særklasse.

Pernille Bévort har i årevis været en central skikkelse på den danske jazzscene. Hun er både kendt for sit personlige saxofonspil og som en kreativ komponist og orkesterleder, og hendes trio har markeret sig stærkt med de seneste udgivelser ’On Fire’ og livealbummet ’Live 2020-2021’, som begge blev nomineret til Årets Album ved Danish Music Awards Jazz. I 2022 blev trioen hædret som ’Årets Orkester’ ved samme prisuddeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trioen består foruden Pernille Bévort af Morten Ankarfeldt på bas og Espen Laub von Lillienskjold på trommer. Sammen skaber de en lyd, der både er energisk og nuanceret, og som har gjort dem eftertragtede på både danske og internationale scener. Pernille Bévort har desuden spillet med blandt andre Monday Night Big Band, Bohuslän Big Band og Maluba Orchestra, erfaringer, hun tager med sig ind i trioens musikalske univers.

Koncerten med Pernille Bévort Trio åbner efterårsprogrammet hos Sønderborg Jazzclub, som de kommende måneder byder på navne som Marott4, Lauritsen/Bugala, Christian Holm-Svendsen Trio, Odense Jazz Orchestra på Alsion, Lucy Yeghiazaryan og julejazz med Kristin Korb Trio ft. Claus Waidtløw. Der er altså masser af oplevelser i vente for jazzelskere i Sønderborg og omegn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten finder sted søndag den 24. august på Sønderborghus, hvor musikken begynder klokken 15. Det er samtidig starten på Sønderborg Jazzclubs efterårsprogram, som kan ses på foreningens hjemmeside. Billetter til koncerten med Pernille Bévort Trio kan købes på Sønderborghus’ hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...