Er du pårørende til én med psykisk sygdom? Så deltag i PårørendeKurset Sønderborg

Gratis kursus hjælper pårørende med viden og værktøjer. Pressefoto

Gratis kursus hjælper pårørende med viden og værktøjer. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Det kan være hårdt og opslidende at være pårørende til én med psykisk sygdom. Nu tilbydes et gratis kursus, hvor man både får viden, værktøjer og mulighed for at møde andre i samme situation. Første møde er onsdag den 3. september 2025.

Kurset henvender sig til forældre, ægtefæller og andre nære pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Målet er at gøre hverdagen lettere – både for den pårørende selv og for den, der er syg.

“Man får så meget med tilbage. Jeg føler, jeg er blevet stærkere”, fortæller Inge Pedersen, i en pressemeddelelse. Hun har tidligere deltaget i kurset og understreger, at det især er de konkrete redskaber og muligheden for at dele erfaringer, der har gjort en forskel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag kurset står Bedre Psykiatri. Generalsekretær Jane Alrø Sørensen forklarer:

“Mange pårørende bliver slidt ned af bekymringer og praktiske opgaver. Vores kursus giver overblik, viden og støtte – og det er en stor hjælp for mange”.

Kurset varer seks onsdage fra klokken 17:00 til 19:00 og foregår på Psykiatrien Sønderborg, Sydvang 3B, bygning 21. Det starter onsdag den 3. september 2025 og er gratis at deltage i. Man kan tilmelde sig via Bedre Psykiatris hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...