Hos Blomsterværkstedet i Nordborg handler blomster om glæde og mennesker

Blomsterbutikken i hjertet af Nordborg vokser med nye drømme

Blomsterbutikken i hjertet af Nordborg vokser med nye drømme

4. september 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Hos Blomsterværkstedet i Nordborg er der både travlhed og store smil. Indehaver Tina Moos Rasmussen har nemlig valgt at tage et nyt skridt med sin butik: Hun er blevet en del af Interflora. Beslutningen glæder både hende selv og de mange kunder, der kender hende for hendes blomster og hendes personlige service.

Som blomsterdekoratør har hun gennem årene sat sit præg på utallige buketter, kranse og dekorationer, og nu ser hun frem til, at samarbejdet med Interflora kan åbne nye muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Interflora står for noget særligt i blomsterbranchen, og jeg har længe haft et ønske om at kunne tilbyde mine kunder noget mere. Mange efterspørger muligheden for at sende blomster til familie og venner uden for lokalområdet – og med Interflora kan jeg nu gøre det gennem Danmarks bedste blomsternetværk. Det giver en ekstra dimension til butikken og vil helt sikkert være med til at udvikle forretningen”, siger Tina Moos Rasmussen.

For hende handler arbejdet ikke kun om blomster, men om de mennesker, der modtager dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg elsker det her job, fordi man kan gøre et andet menneske glad. Det er inspirerende at tænke på, at der er en glad modtager i den anden ende, og det får mig til at gøre mit bedste. Blomster handler om at skabe glæde og nærvær – og jeg føler virkelig, at jeg kan give noget tilbage til byen”, fortæller hun.

Midt i Nordborg ligger hendes butik, indrettet med blik for det kreative og det indbydende. Her kan kunderne få alt fra personlige buketter til blomster til store arrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg brænder for faget – og for at drive en butik, som kan være med til at samle folk. Med Interflora får jeg et stærkt netværk i ryggen, samtidig med at jeg fortsat er mig selv. Det er det bedste af begge verdener”, siger Tina Moos Rasmussen i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...