Læserindlæg: Borgmester efter kritik – mere og bedre rengøring – mindre kontrol

Erik Lauritzen: Mere og bedre rengøring og mindre kontrol for pengene

Erik Lauritzen: Mere og bedre rengøring og mindre kontrol for pengene

28. august 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Erik Lauritzen, Borgmester, Socialdemokratiet, Blans, skriver:

Læserindlæg: Bedre rengøring – mindre kontrol, 4 konkrete tiltag

Tak til Sønderborg Lærerkreds og andre for at rejse debatten om rengøringen i kommunens skoler og daginstitutioner. Kritikken gør indtryk – og det står klart, at de seneste års tiltag ikke har været nok.

Sagen er blusset op på baggrund af en film fra Broager skole med billeder af beskidte lokaler. Da jeg blev bedt om at kommentere på den konkrete sag, sagde jeg ‘jeg har bedt forvaltningen be-eller afkræfte de forhold som en ansat på skolen her angiver. Hvis ledelsen og vores tilsyn bekræfter at det er sådan, det ser ud, så er det naturligvis helt uacceptabelt’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den redegørelse kom kort tid efter, og den viste at kontrakten var overholdt i det konkrete tilfælde.

Efterfølgende har debatten raset imellem de politiske partier i og udenfor byrådet, og de ideologiske fronter er trukket op. Jeg vil opfordre til at vi ikke taler os fra hinanden men imod hinanden. For vi må nu kunne erkende og anerkende, de mange lærere, pædagoger, ledere og lærerkredsen som fortæller os, at rengøringsstandarden er faldet siden vi i 2020 sendte en del af den kommunale rengøring i udbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke var med socialdemokratiets gode vilje at vi konkurrenceudsatte den kommunale rengøring. Men jeg håber at vi uagtet ideologiske ståsteder, kan være enige om, at når nu et flertal af byrådet har ønsket en udlicitering, med begrundelsen om at vi kunne få samme niveau af rengøring for færre penge, så er det også det vi skal kræve.

Jeg læser at en del partiers svar på det, er at så må kommunen skrue op for kontrollen af rengøringen. Men her spørger jeg så: Er det virkelig sådan, det skal være?

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal vi bruge skatteborgernes penge på at sende medarbejdere ud med tjeklister og kamera for at sikre, at en privat leverandør lever op til en opgave, de er blevet betalt for at løse? I kontrakterne er der afsat flere millioner til kontrol, men det dækker slet ikke den ekstra indsats, der har været nødvendig.

Det giver ganske enkelt mere mening at bruge de penge direkte på bedre rengøring – frem for at kontrollere en utilstrækkelig én af slagsen.

Vi foreslår en ny vej:

Først og fremmest bør vi her og nu, løfte kvaliteten. Når jeg fremlægger mit budgetoplæg for byrådet om få uger, vil jeg derfor foreslå at vi prioriterer 1,5-2 millioner kroner årligt, for at løfte rengøringsniveauet i daginstitutioner og skoler, herunder at genindføre hovedrengøringen på skolerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover foreslår vi i Socialdemokratiet følgende når vi skal drøfte den fremtidige rengøring:

Når det nuværende udbud udløber, mener vi at skal rengøringsopgaven hjemtages. Fordi vi tror på at opgaven kan løses mere optimalt på den måde. De millioner der aktuelt bruges på kontrol, bør blive i budgettet og skal fremover bidrage til højere rengøringsstandard og styrkede arbejdsforhold for rengøringspersonalet.

De enkelte skoler og institutioner får fast rengøringspersonale som organiseres under den kommunens centrale rengøringsenhed, med mindre man lokalt på skolen ønsker selv at varetage ledelsesopgaven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal være tæt dialog med skoler og ledere, og mere fleksibilitet i, hvordan rengøringen tilrettelægges lokalt og tillid til at udfordringer med kvaliteten løses lokalt og i dialog.

Kort sagt: Mere og bedre rengøring og mindre kontrol, for pengene.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...