Sønderborg får snart et nyt tilbud om personlig træning, når et træningsfællesskab med stor succes fra Rødekro rykker ind i byen. På få måneder har STYRKEH samlet et stærkt hold af fem trænere, flere holdinstruktører og fået over 140 femstjernede anmeldelser på Google – nu er turen kommet til Sønderborg.
Missionen er at skabe et sundere Sønderjylland og et stærkt fællesskab omkring træningen. Her skal der være plads til alle, uanset om målet er vægttab, at slippe af med smerter eller at komme helt i topform til konkurrencer.
Allerede nu har trænerne fra STYRKEH oplevet markante resultater. Klienter, der har tabt sig mange kilo, personer, der efter årtier er blevet smertefri, og atleter, der har stået på scenen til Danmarksmesterskaberne i naturlig bodybuilding.
Udvidelsen sker i samarbejde med CityFitness, hvor sønderborgenserne får mulighed for at træne i moderne rammer med personlig vejledning og fokus på både resultater og fællesskab, oplyser STYRKEH i en pressemeddelelse.
STYRKEH står nu klar til at tage imod alle, der vil i gang med personlig træning i CityFitness på Linde Allé 6 i Sønderborg.



















