Unge kan lære at finde mere ro og mindre stress i hverdagen

Kurset 'Åben og Rolig for Unge' giver konkrete værktøjer. Arkivfoto

Kurset 'Åben og Rolig for Unge' giver konkrete værktøjer. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Alt for mange unge kæmper med symptomer på stress i hverdagen. Faktisk viser den nationale sundhedsprofil, at 52 procent af kvinder mellem 16 og 24 år scorer højt på stressskalaen. Det har fået Sønderborg Kommune til at tilbyde forløbet Åben og Rolig for Unge, hvor deltagerne lærer konkrete redskaber til at skabe mere ro og balance i livet.

Næste hold begynder torsdag den 4. september, og der er plads til maksimalt 10 deltagere. Tilbuddet er målrettet unge mellem 15 og 25 år, som enten selv ønsker hjælp eller kender andre, der kunne have gavn af at være med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åben og Rolig for Unge afholdes fire gange om året som et gruppetilbud. Her får deltagerne metoder til at mindske stress og arbejde sig hen imod den hverdag, de ønsker sig. Evalueringen viser, at de unge fortsat oplever en positiv effekt tre måneder efter afslutning, og derfor er forløbet blevet en fast del af Sundhedscenterets indsats for mental sundhed.

Tilbuddet sker i samarbejde med Fonden Mental Sundhed, så der sikres faglig sparring og vidensdeling i et nationalt netværk med andre kommuner og forskningsinstitutioner, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det næste kursus i Åben og Rolig for Unge finder sted fra torsdag den 4. september 2025 i Sundhedscenter Sønderborg. Tilmelding kan ske via kommunens hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...