Ellen Trane Nørby i centrum for borgerklage til Ankestyrelsen

Nordals-borgere rejser habilitetskritik af Ellen Trane Nørby. Arkiv

Nordals-borgere rejser habilitetskritik af Ellen Trane Nørby. Arkiv

29. august 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

En gruppe borgere fra Nordals har klaget til Ankestyrelsen, fordi de mener, at habilitetsreglerne i Sønderborg Kommunes Økonomiudvalg ikke er blevet fulgt.

Sagen handler om Ellen Trane Nørby, der siden januar 2022 har været bestyrelsesformand i SONFOR. Samtidig har hun siddet i Økonomiudvalget, hvor hun deltog i behandlingen af kommunale lånegarantier til selskabet, som hun altså også er formand for.

I februar i år blev hun erklæret inhabil i én sag, men i andre lignende sager deltog hun uden bemærkninger, ifølge borgergruppen, og den forskel i praksis har skabt usikkerhed om reglerne er blevet overholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 19. august sendte gruppen et åbent brev til borgmesteren, kommunaldirektøren og sekretariatet. Kort tid efter trådte Ellen Trane Nørby ud af Økonomiudvalget efter anmodning fra Venstre og med borgmesterens godkendelse.

Samme aften holdt udvalget et ekstraordinært møde, hvor eneste punkt på dagsordenen var SONFORs situation. Her deltog hun ikke længere som udvalgsmedlem, men i sin rolle som bestyrelsesformand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt blot at skifte et medlem ud, når spørgsmålet om habilitet rejser sig. Der er behov for en uvildig vurdering”, siger Casper Olsen, medlem af den borgergruppe der står bag klagen.

Borgerne indsendte deres klage fredag morgen. SønderborgNYT har læst klagen fra borgerne, hvor det blandt andet fremhæves, at der i flere sager om kommunale lånegarantier til SONFOR har været en uensartet praksis i forhold til vurderingen af habilitet. I nogle tilfælde er der ført protokol om inhabilitet, mens der i andre sammenlignelige sager ikke er blevet rejst spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt reglerne i kommunestyrelsesloven og forvaltningsloven er blevet fulgt. Borgerne finder det afgørende, at Ankestyrelsen foretager en uvildig vurdering, så tilliden til de beslutninger, der træffes i Økonomiudvalget, kan opretholdes, står der blandt andet i klagen fra borgerne.

Gruppen håber, at Ankestyrelsen vil vurdere, om reglerne er blevet fulgt, og samtidig sikre en klar og ensartet praksis i fremtidige sager. De mener, at kun en uvildig instans kan skabe den nødvendige gennemsigtighed.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...