Hele familiens KREA-messe er tilbage i Augustenborg

En dag med hygge, leg og skaberglæde. Arkivfoto

En dag med hygge, leg og skaberglæde. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Farver, idéer og kreative hænder fylder Augustenborg Hallerne, når KREA-messen slår dørene op lørdag den 6. september 2025. Her kan publikum gå på opdagelse i et univers af inspiration, fællesskab og sjove aktiviteter.

KREA-messerne er kendt som Danmarks største kreative markeder og samler nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere. Man kan opleve alt fra strik, smykker og tekstilarbejde til papirhåndværk, kunst og dekorationer. Mange udstillere arbejder direkte på standen, så gæsterne både kan se teknikkerne udfolde sig og tage nye idéer med hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både børn og voksne kan selv få hænderne i materialerne. Der er workshops, drop-in aktiviteter og KREA-borde, hvor børn gratis kan prøve kræfter med kreative projekter. Hele familien kan hente inspiration og få konkrete idéer med hjem til nye hobbyer og hyggestunder.

”KREA-messen er for hele familien, et sted hvor kreativitet, hygge og nærvær mødes”, fortæller arrangøren TB Markeder, der hvert år står bag KREA-messer, som trækker mere end 100.000 besøgende i Danmark og Nordtyskland.

Artiklen fortsætter under annoncen

KREA-messen finder sted lørdag den 6. september 2025 fra klokken 10:00 til 16:00 i Augustenborg Hallerne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...