Ingen aften er ens, når Oliver Stanescu går på scenen

Publikum er med til at forme aftenens show. Pressefoto

Publikum er med til at forme aftenens show. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Oliver Stanescu inviterer til en aften, hvor småsnak får en helt ny betydning. Her bliver de uformelle spørgsmål og hurtige kommentarer til springbræt for jokes, improvisation og overraskende historier. Publikum kan se frem til et show, der bygger på deres egne svar og fortællinger, når Oliver åbner for sin populære ‘Small Talk’ fredag den 5. september 2025.

Med sin skarpe timing og evne til at læse rummet formår Oliver Stanescu at få publikum til at føle sig trygge, også når han kaster sig ud i uventede samtaler med folk på de forreste rækker. Ingen to shows er ens, og det er netop den direkte kontakt til salen, der gør oplevelsen så levende og sjov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange har måske allerede stiftet bekendtskab med Olivers humor på Instagram, hvor han deler klip fra tidligere shows. Her kan man opleve, hvordan en simpel bemærkning om job, kæledyr eller fritidsinteresser pludselig forvandles til en hel historie på scenen.

‘Small Talk’ er både et comedyshow og en interaktiv oplevelse, hvor publikum spiller en central rolle. Det er ikke nødvendigt at være udadvendt for at deltage, men hvis man tør dele en lille bid af sin hverdag, kan det ende som en af de historier, der sætter gang i latteren i salen, oplyser Sønderborghus i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet finder sted fredag den 5. september 2025 klokken 19:00 i Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...