Nyt retshjælpskontor giver sønderborgensere fri adgang til juridisk rådgivning

Sønderborg får nyt retshjælpskontor med gratis rådgivning

Sønderborg får nyt retshjælpskontor med gratis rådgivning

2. september 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg får nu sit eget retshjælpskontor, når KFUM’s Sociale Arbejde åbner dørene til en ny rådgivning i Frivillighedens Hus i Perlegade, onsdag den 3. september klokken 9:00. Borgmester Erik Lauritzen, national leder June Crondahl og jurist og projektkoordinator Theepa Sivasubramaniam deltager ved åbningen sammen med flere frivillige rådgivere. Allerede fra åbningsdagen kan borgerne få gratis rådgivning uden tidsbestilling.

Retshjælpen i Sønderborg bliver en del af et landsdækkende løft, hvor KFUM’s Sociale Arbejde i løbet af august og september åbner 11 nye kontorer. Ambitionen er klar: at sikre, at alle mennesker – uanset postnummer og indkomst – får gratis og uvildig hjælp til privatretlige spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Juridiske problemer kan være enormt opslidende, og de smitter ofte af på både folks søvn, familieliv, helbred og generelle livskvalitet. Derfor er det så vigtigt, at alle mennesker har adgang til professionel juridisk rådgivning. Det handler også om at sikre lighed for loven”, siger June Crondahl, jurist og national leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp.

Hun peger på, at der er et særligt behov uden for storbyerne:

“Det er markant mere bøvlet at få gratis retshjælp, hvis du bor, hvor der er langt mellem husene. For de fleste retshjælpskontorer ligger i de store byer.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Retshjælpen i Sønderborg får åbningstid onsdage klokken 9:00 – 14:00 og alle kan møde op direkte eller bestille tid via telefon 23 65 16 46 og på hjemmesiden raad.dk, hvor der også kan bookes gratis gældsrådgivning, økonomirådgivning og konfliktmægling. Alle rådgivere har tavshedspligt.

Rådgivningerne, der finansieres af Civilstyrelsen under Justitsministeriet, hjælper allerede omkring 1.000 mennesker om året på de eksisterende 17 kontorer. Med de nye centre forventes det tal at stige markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

I retshjælpen kan borgerne få rådgivning inden for blandt andet familieforhold, boligleje, arbejdsforhold, arveret og opholdstilladelse. Der er også hjælp at hente til sagsbehandling, korrespondance med modparter, ansøgninger om fri proces, klager over myndigheder eller kontakt til boligudlejere og arbejdsgivere.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...