Sønderjyske jagter sæsonens første hjemmesejr

Sønderjyske og Skjern klar til intens lørdag i Skansen. Pressefoto

Sønderjyske og Skjern klar til intens lørdag i Skansen. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

På lørdag spiller Sønderjyske Herrehåndbold  deres første hjemmekamp i sæsonen og modstanderen er sidste års sølvvindere fra Skjern Håndbold. Cheftræner Rasmus Vandbæk lægger ikke skjul på, at det bliver en kamp med intensitet fra første fløjt.

”Vi kommer uden tvivl til at møde et klassemandskab med mange store profiler. Men vi tror på os selv og på vores koncept. Skjern står stærkt i deres kompakte 6-0-forsvar, så vi skal spille med højt tempo, holde banen bred – og så får vi uden tvivl brug for, at Skansen koger. Vi håber, at rigtig mange møder op og bærer os frem”, siger Rasmus Vandbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

For en spiller bliver kampen noget helt særligt. Sønderjyskes nye mand, Viktor Bergholt, skiftede denne sommer fra netop Skjern Håndbold. Nu står han ikke blot over for sine tidligere holdkammerater, men også sin egen bror, Emil Bergholt. Et brødreopgør, der med garanti giver ekstra nerve til en i forvejen spændingsmættet kamp.

Sønderjyske kan gå ind til opgøret med god tro på egne evner efter en overbevisende sæsonpremiere, hvor Ribe-Esbjerg HH blev besejret 38-30. Skjern derimod måtte se sig slået 27-31 af GOG i deres første kamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen spilles i Sydjysk Sparekasse Skansen på lørdag den 6. september 2025 og starter klokken 14:00.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...