Byrådet i Sønderborg lægger kursen for de kommende års budget

Sønderborgs husholdningsbudget for de kommende år tager form

Sønderborgs husholdningsbudget for de kommende år tager form

5. september 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Byrådssalen på Sønderborg Rådhus har de seneste dage summet af diskussioner, da kommunens politikere var samlet til det årlige budgetseminar. Her blev kursen sat for de kommende års økonomi, og emnerne spændte bredt – fra skolerenoveringer og kystsikring til grøn omstilling og flere studieboliger.

Torsdag og fredag mødtes byrådsmedlemmerne for at drøfte rammerne for budgettet 2026-2029. Kommunens forvaltninger gav status på de store projekter, mens politikerne diskuterede både drifts- og anlægsbudget. Samtidig var der fokus på, hvordan befolkningsudviklingen i kommunen vil påvirke fremtidige behov og investeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen præsenterede et budgetforslag, der nu bliver udgangspunktet for de kommende ugers forhandlinger. Han oplevede et byråd, der trods forskellige synspunkter deler en fælles vilje til samarbejde.

”I løbet af seminaret har Byrådet fået et fælles billede af det økonomiske grundlag. Vi har drøftet, hvordan vi med et kommende budget kan støtte op om den gode udvikling, som Sønderborg Kommune har i forhold til boligudvikling og vækst. Vi er blevet klogere på, hvad de store reformer kommer til at betyde for kommunen i de kommende år. Det har været et seminar i en god samarbejdsånd, og jeg oplever, at det er et samlet byråd, der vil fortsætte den gode tendens med at vedtage et budget i enighed”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det endelige budget for 2026-2029 forventes at blive vedtaget på byrådsmødet onsdag den 24. september. Det oplyser Sønderborg Kommune.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...