Nyt projekt skal mindske uligheden i Sønderborg

Lettere adgang til sundhedstilbud for udsatte borgere. Arkivfoto

Lettere adgang til sundhedstilbud for udsatte borgere. Arkivfoto

10. september 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Socialt udsatte borgere i Sønderborg Kommune får nu bedre hjælp til sundhed gennem et tæt samarbejde med blandt andet Kirkens Korshær. Det sker som en del af projektet ‘Ulighed i Sundhed’ under Sundhedsklynge Sønderjylland, der arbejder for at give særligt udsatte borgere bedre adgang til sundhedstilbud.

Sundhedsklyngen består af de fire sønderjyske kommuner, Region Syddanmark og patientforeninger, og har sat gang i en række projekter, der skal mindske ulighed og styrke det nære sundhedsvæsen. I Sønderborg Kommune er indsatsen koblet op på sundhedsrummet i Kirkens Korshær, som ligger midt i borgernes nærmiljø og bygger på tryghed, tillid og kendte relationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erfaringen viser, at sundhedsrummet er en god indgang til borgere, der ellers kan være svære at få i kontakt med sundhedsvæsenet. Formand for Sundhedsudvalget, Didde Lauritzen, understreger værdien af indsatsen:

“Sundhedsrummet i Kirkens Korshær, hvor socialt udsatte borgere får adgang til sundhedsfremmende tilbud – herunder tandpleje, rådgivning og støtte – har en tydelig effekt. Det bliver en indgang til generel sundhed og trivsel for nogle af de mest udsatte borgere. Det er et konkret skridt mod mere lighed i sundhed”, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformand for Sundhedsudvalget, Bo Kleis Christensen, ser også en styrke i samarbejdet:

“Samarbejdet med Kirkens Korshær er et stærkt eksempel på, hvordan civilsamfund og kommune sammen kan skabe trygge rammer for sundhed. Det er netop denne form for tværgående indsats, som Sundhedsklynge Sønderjylland har til formål at fremme. Det er vigtigt for os, fordi vi på den måde hjælper socialt udsatte borgere adgang til nødvendige sundhedstilbud”.

Sundhedsklynge Sønderjylland nedlægges ved udgangen af 2025 i forbindelse med sundhedsreformen, men samarbejdet i Sønderborg videreføres via sundhedsrådene fra 2026. Det oplyser Sønderborg Kommune.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...