Ekspeditionsskibe lægger op til en aften med store spørgsmål

Foredrag og åbent skib ved Sønderborg Slot. Pressefoto

Foredrag og åbent skib ved Sønderborg Slot. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Slot danner rammen, når ’Ekspeditionen på jagt efter de største spørgsmål’ lægger til kaj onsdag den 17. september 2025. Der bliver afholdt foredrag med flygtningehistoriker Heidi Vad Jønsson, og der er åbent skib på to museumsskibe.

Heidi Vad Jønsson er ekspert i blandt andet immigrations- og flygtningepolitik, og hun holder foredraget ”Hvad lærer historien os om indvandringspolitik?” på Sønderborg Slot. Hun vil komme ind på udviklingen af udlændingepolitikken, og på hvordan indvandringspolitik har splittet de politiske partier i årtier. Der vil også være mulighed for at diskutere, hvorfor flygtningepolitik er et særligt vanskeligt politisk tema.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget er en del af en større ekspedition, hvor de to museumsskibe ’Viking’ og ’De fire brødre’ lægger til kaj i flere danske byer. Det bliver muligt at komme forbi og tale med besætningen, som vil fortælle om skibene og ekspeditionen. Formålet med sejladsen er at styrke kendskabet til museerne, mens de er på jagt efter svar på nutidens store spørgsmål, oplyser Museum Sønderjylland.

Foredraget med Heidi Vad Jønsson afholdes på slottet den 17. september klokken 19:00, og der kan købes billetter på dagen eller på Museum Sønderjyllands hjemmeside. Det er muligt at besøge de to skibe samme dag fra klokken 15:00 til 18:00, og der er gratis adgang for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...