Boligsocial helhedsplan omfatter nu 14 boligområder og 4000 beboere

Sønderborg og Nordborg får fælles indsats. Arkivfoto

Sønderborg og Nordborg får fælles indsats. Arkivfoto

11. september 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Hvor boligområder som Søstjernevej og Nørager tidligere var på regeringens parallelsamfundsliste, er billedet nu et helt andet. I 2024 blev begge områder streget fra listen, og resultaterne af en flerårig boligsocial indsats begynder for alvor at vise sig.

Den boligsociale helhedsplan, som har kørt siden 2021, har haft indflydelse på 2.751 beboere i fire boligafdelinger i Sønderborg. Her har indsatsen fokuseret på både børn, unge og voksne og, i følge Sønderborg Kommune, har flere børn mødt stabilt i skole, og trivslen er vokset markant. En skole fortæller, i følge kommunen, at 9 ud af 12 elever i skoleåret 2023/2024 til 2024/2025 har haft nedgang i fraværet

Artiklen fortsætter under annoncen

Også de unge står stærkere. Mange af de psykisk eller socialt sårbare, der tidligere stod uden uddannelse eller arbejde, har fundet vej videre. I dag er 31 ud af 50 unge i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Ti af dem er allerede gået videre til erhvervs- eller social- og sundhedsuddannelser, oplyser Sønderborg Kommune.

Hos de voksne er udviklingen mindst lige så markant. Ledigheden er mere end halveret siden 2020 – fra 265 til 129 personer i 2025 og det har haft stor betydning for Sønderborgs boligområder, forklarer socialdemokratiets Jan Prokopek Jensen der også er formand for Arbejdsmarkedsudvalget:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en stor succes, at færre står udenfor arbejdsmarkedet, og at vi har fået flere unge godt i gang med uddannelse eller arbejde. Selv blandt de ledige er knap 75 procent nu i aktivitet — i 2020 var det 20 procent. Dét er noget der skaber mere trivsel for både familier og hele boligområder”.

De gode resultater bliver nu grundlaget for et endnu større projekt. Fra starten af september blev helhedsplanen udvidet til at omfatte 14 boligafdelinger i både Sønderborg og Nordborg, i alt omkring 4.000 beboere. Tre nye boligorganisationer er trådt ind i samarbejdet, så Sønderborg Andelsboligforening, Boligforeningen B42, Boligforeningen Søbo og Boligselskabet Danbo nu står skulder ved skulder med kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Boligforeningen B42 ser man det som et vigtigt skridt, fortæller hovedbestyrelsesformand Finn Marquardsen:

”Vi ser et stort potentiale i det fælles samarbejde på tværs af boligorganisationer og kommune, hvor vi sammen kan skabe stærkere fællesskaber og give beboerne bedre muligheder i hverdagen. Med fælles indsats og lokal forankring tror vi på, at vi kan skabe varige, positive forandringer”.

Den nye helhedsplan bygger videre på de erfaringer, der allerede er gjort, men med endnu bredere ambitioner. Kristian Bonefeld fra Venstre og næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget, fremhæver især børnenes og de unges overgange som et vigtigt fokus:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der skal sættes ind for at give børn og unge en god start i de vigtige overgange fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Der skal skabes bedre muligheder for unge på vej mod job og uddannelse, og endnu flere voksne skal have chancen for at blive en del af arbejdsfællesskabet”.

Samtidig bliver foreningsliv og fællesskaber en prioritet, ligesom ulighed i sundhed skal modvirkes. Målet er, at helhedsplanen, som startede i september 2025 og løber frem til 2029, ikke blot skal skabe resultater her og nu, men også styrke sammenhængskraften i Sønderborg og Nordborg på længere sigt. Det oplyser Sønderborg Kommune.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...