Fire kandidater melder sig klar til de to pladser i SONFORs bestyrelse, når sønderborgerne til efteråret skal beslutte, hvem der skal repræsentere dem i de kommende år. Valget gælder selskaberne SONFOR Vand og SONFOR Spildevand.
Opgaverne, som de to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer skal arbejde med, handler om alt fra rent drikkevand og spildevandshåndtering til de store beslutninger om klima og investeringer, der kommer til at præge sønderborgernes hverdag langt ud i fremtiden.
De fire kandidater, som stiller op, er John Würtz Larsen fra Guderup på Nordals, Kim Oberg Jessen fra Kær i Sønderborg, Pernille Kristensen fra Dybbøl og Tine Ross fra Sønderborg, der også har valgt at tage udfordringen op.
Valget foregår udelukkende digitalt, og forbrugerne kan afgive deres stemme i perioden 1. til 15. oktober 2025. via SONFORs hjemmeside, hvor man allerede nu er kan læse mere om kandidaternes baggrunde, hvor de fortæller om sig selv og deres motivation for at stille op.



















