Kogeanbefalingen i Ragebøl og Dybbøl er ophævet

Trygt at drikke vand fra hanen igen i Ragebøl og Dybbøl. Arkivfoto

Trygt at drikke vand fra hanen igen i Ragebøl og Dybbøl. Arkivfoto

17. september 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

De seneste vandprøver viser, at drikkevandet i Ragebøl og Dybbøl er helt sikkert at drikke. Embedslægen har derfor i dag ophævet kogeanbefalingen, som blev indført i fredags, efter der blev fundet bakterier af typen enterokokker i drikkevandet.

Alle husstande og virksomheder i området kan nu igen bruge vandet direkte fra hanen til både at drikke, lave mad og børste tænder. SONFOR anbefaler dog, at lade vandet løbe lidt, før man drikker af det, hvis man ikke har brugt vandhanerne siden i fredags, så eventuelt stillestående vand i installationerne bliver skyllet ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne takke alle berørte borgere og virksomheder i Ragebøl og Dybbøl for den store tålmodighed og forståelse, I har vist i den periode, hvor kogeanbefalingen har været gældende. Vi ved, at det har givet gener i hverdagen, og vi sætter stor pris på den måde, I har håndteret situationen på”, siger Christian Udby, direktør i SONFOR.

Som et ekstra sikkerhedstiltag har SONFOR i denne uge installeret et UV-anlæg ved Tinggårdbeholderen. Anlægget renser vandet ved hjælp af ultraviolet lys, der ødelægger bakteriers DNA og dermed gør dem harmløse. På den måde kan eventuelle bakterier fjernes uden at påvirke vandets smag eller kvalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover fortsætter SONFOR med skærpet overvågning af drikkevandet i Ragebøl og Dybbøl for at sikre, at vandet forbliver rent og sikkert. Det oplyser SONFOR.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...