KV25: Nye Borgerlige opgiver kommunalvalget i Sønderborg

Bo Kleis Christensen stopper som kandidat i Sønderborg. Arkivfoto

Bo Kleis Christensen stopper som kandidat i Sønderborg. Arkivfoto

20. september 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Nye Borgerlige stiller ikke op til det kommende kommunalvalg i Sønderborg. Beslutningen kommer efter længere tids overvejelser, fortæller Bo Kleis Christensen, som ikke genopstiller.

”De seneste mange måneder har vi i lokalforeningen arbejdet intenst på at opbygge et stærkt kandidathold og en solid organisation i kommunen. Ærligt erkender jeg, at vi ikke er nået i mål. Det synes jeg er rigtigt ærgerligt, da jeg i det lokalpolitiske arbejde stort set har fået opfyldt alle vore mål fra valgprogrammet ved seneste valg, inklusive besparelsen på over 100 mio. kroner”, siger Bo Kleis Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På landsplan oplever Nye Borgerlige ifølge Bo Kleis Christensen en positiv udvikling. Partiet er i gang med en omstrukturering, som skal styrke det på baggrund af de bærende værdier.

”Dette arbejde bærer allerede positivt frugt”, siger han, men understreger, at det samtidig har betydet, at Sønderborg-afdelingen har mistet det nødvendige momentum til at føre en ordentlig valgkamp. Derfor er beslutningen truffet.

Nye Borgerlige i Sønderborg trækker sig fra kommunalvalget – og Bo Kleis Christensen sender en hilsen til de andre kandidater:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker derfor hermed de øvrige partiers kandidater en god og sober valgkamp”.

Men selv om partiet ikke stiller op denne gang, slår Bo Kleis Christensen fast, at det ikke er et farvel.

”For Nye Borgerlige i Sønderborg er dette et bump på vejen – men det er ikke endestationen. Vores gode lokalbestyrelse og jeg vil i stedet bruge tiden på at bygge partiet endnu stærkere op, så vi kan vende tilbage til næste valg på et mere solidt fundament”, udtaler han i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bo Kleis Christensen har siden kommunalvalget i 2021 været medlem af byrådet, hvor han blev valgt ind som Nye Borgerliges eneste repræsentant. I byrådet har han især markeret sig som næstformand i sundhedsudvalget og som medlem af økonomiudvalget. Med dagens melding slutter hans byrådsperiode efter fire år.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...