Musikalsk eftermiddag med Højskolesangbogen og sønderjysk charme

Mark & Christoffer besøger Sønderborg Slot. Foto: Rico Feldfoss

Mark & Christoffer besøger Sønderborg Slot. Foto: Rico Feldfoss

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Riddersalen på Sønderborg Slot danner rammen, når den sønderjyske duo Mark & Christoffer fortolker ’Højskolesangbogen i nye klæder’. Det sker lørdag den 4. oktober 2025, når publikum bydes velkommen til en eftermiddag fyldt med nærvær, fællesskab og musikalske overraskelser.

Mark & Christoffer tager publikum med på en rejse gennem Højskolesangbogen, der byder på både tidløse klassikere, nyere favoritter og personlige fortolkninger.

“Højskolesangbogen er en kæmpe skattekiste af sange med kolossal kulturel betydning – som land, som folk, som mennesker. Vi har haft det sjovt med at give sangene nye musikalske klæder og har blandet elementer fra fx blues og tango ind. Det bliver en meget varieret koncert”, fortæller Mark & Christoffer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Duoen, der blev dannet i Sønderborg i 1999, er kendt i hele landet for deres stærke vokaler, varme udstråling og evne til at skabe autentiske, musikalske oplevelser. Desuden er deres sønderjyske dialekt og lune humor en naturlig del af deres optrædener.

Der er to koncerter – lørdag den 4. oktober klokken 14:00 og klokken 16:30.  Koncerterne er udsolgt, men det er muligt at skrive sig på venteliste på Mark & Christoffers hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...