Læserindlæg: Brug AI og lokale virksomheder til at effektivisere Sønderborg Kommune

Arkivfoto

Arkivfoto

22. september 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Jesper Højmark Esbensen, Sønderborg, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, skriver:

Læserindlæg: Effektivisering og nye arbejdspladser gennem ansvarlig brug af kunstig intelligens

Liberal alliance er kommet lidt i knibe efter at have foreslået, at der skal findes 100 mio. kroner i besparelser i Sønderborg Kommunes administration. Vi deler ønsket om, at midlerne skal anvendes ansvarligt og effektivt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunens medarbejdere allerede arbejder målrettet med at sikre en fornuftig anvendelse af ressourcerne. Derfor bør forslag være konkrete – for det kan godt lade sig gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et oplagt og konstruktivt forslag er at se mod ny teknologi – herunder kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på træningsdata, og dermed på adgang til kommunens data. Hvis kommunen inviterer lokale virksomheder til en åben dialog, hvor udfordringer og mulige forbedringsområder præsenteres, får virksomhederne det nødvendige råstof til at udvikle løsninger, der kan lette det administrative arbejde i kommunen.

Løsninger, som efterfølgende vil kunne sælges andre steder og dermed skabe nye arbejdspladser her i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er bevidste om, at der kan være bekymringer forbundet med brugen af data – især risikoen for, at oplysninger lækkes eller anvendes i sammenhænge, hvor de ikke hører hjemme. Men ingen hemmelige eller følsomme data skal forlade kommunen eller ende i udlandet. Dette kan sikres gennem både lovgivning og den måde, systemerne designes på. Samtidig vil en sådan tilgang give danske virksomheder en reel fordel i forhold til de store udenlandske aktører.

Derfor vil vi konservative i Sønderborg foreslå, at kommunen etablerer en form for samarbejde med de lokale virksomheder, hvor udfordringer inden for databehandling og administration præsenteres og mulige løsninger kan diskuteres. Vi er overbeviste om, at det kan føre til både bedre løsninger, øget effektivitet, kvalitet og nye arbejdspladser til gavn for Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om det kan spare 100 mio. kan jeg ikke sige noget om, men de fleste kan godt se at ChatGPT har forbedret mange arbejdsgange allerede. Det skal også gøres muligt og sikkert i kommunen.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...