Læserindlæg: Når busplanen spænder ben for skolegang og fritidsliv

Arkivfoto

Arkivfoto

23. september 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Sofie Nissen, Nordborg, byrådskandidat for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Når bussen ikke kommer, svigtes børn og unge i yderområderne

I yderområderne i vores kommune burde det være en selvfølge, at børn kan tage bussen i skole til tiden. Sådan er det desværre ikke.

Busplanerne hænger ikke altid sammen med skolernes mødetider. Det betyder, at børn enten kommer alt for tidligt eller risikerer at komme for sent. Forældre må derfor lave kørselsordninger, og hele familier må tilpasse deres hverdag, fordi den kollektive trafik ikke fungerer. På Nordals ser vi det tydeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har hørt fra flere forældre i Holm, at børn, som skal i skole til områdets tre friskoler, har en busforbindelse, der enten er for tidlig eller for sen. Og går man på folkeskolen, kan man kun lige akkurat nå frem til klokken otte, hvis man skynder sig, og der ikke er den mindste forsinkelse. Holm er et område med mange børnefamilier, og det er derfor uacceptabelt, at de begrænses af dårlige busforbindelser.

Flere forældre og skoler har allerede påpeget problemet – og det er også noget, vi i Venstre tidligere har rejst i byrådet. Alligevel er der endnu ikke kommet løsninger. Det bør sikres, at børnenes behov bliver taget alvorligt, uanset om de går i en folkeskole eller på en fri- eller privatskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udfordringen handler ikke kun om morgenen. Den anden vej kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen, særligt for unge med fritidsjob eller aktiviteter. Når busserne ikke kører på de rigtige tidspunkter, begrænses børns og unges muligheder for både skolegang og fritidsliv.

Ja, mange børn cykler, og det er rigtig godt. Men for de børn, der af forskellige årsager er afhængige af bussen, skal forbindelsen fungere. Alle børn i kommunen har ret til ordentlige rammer for deres skolegang og hverdag, uanset bopæl og skolevalg. Nogle steder kan en justering af ruter eller tider være nok, andre steder kræver det mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg håber, at vi efter kommunevalget vil se en bred opbakning i byrådet til at tage fat på disse udfordringer, og at dialogen denne gang omfatter alle skoler i kommunen.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...