Læserindlæg: Hvorfor tier partierne om den mislykkede integration i Sønderborg?

Arkivfoto

Arkivfoto

28. september 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, Sønderborg, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: 12 års socialdemokratisk styre har været en katastrofe for integrationen.

Sønderborg Kommune klarer sig værst blandt de syd- og sønderjyske kommuner, når det kommer til andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet står det så galt til, at én ud af seks ikke-vestlige indvandrere i kommunen er på førtidspension.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere. Ser vi på beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrerkvinder, så står 45 % i den erhvervsaktive alder uden for beskæftigelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er klare tegn på, at det halter gevaldigt med integrationsindsatsen i vores kommune. Man kunne derfor forvente, at der blandt de øvrige partier i kommunalvalgkampen ville være et intenst fokus på at få vendt den kedelige udvikling, men det er desværre ikke tilfældet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet for er der stort set tavst blandt de øvrige partier, når det kommer til forslag til at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, og der fornemmes en markant berøringsangst for emnet.

De sidste 12 år har desværre vist, at hvis Sønderborg Kommune skal væk fra placeringen som en af de ringeste kommuner i Syd- og Sønderjylland til at sikre ordentlig integration, så skal vi gribe tingene grundlæggende anderledes an.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at integration er et personligt ansvar, og at man som indvandrer forpligter sig til at tage danske værdier til sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal som kommune være langt bedre til at stille krav til ikke-vestlige indvandrere og turde insistere på, at i Danmark gælder danske værdier, hvilket blandt andet betyder, at alle der kan bidrage også forventes at gøre det, samt at også kvinder skal deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd.

Når vi kan se, at vores nabokommuner klarer det markant bedre end os, så giver det håb for, at vi også kan få integrationen på rette vej, hvis vi kan finde politisk vilje til det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...