Ny forpagter klar til at drive cafeteriaet i Ahlmannsparken

Lokale råvarer og danske klassikere på tallerkenen. Arkivfoto

Lokale råvarer og danske klassikere på tallerkenen. Arkivfoto

30. september 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Når kalenderen rammer den 1. oktober 2025, bliver der skrevet et nyt kapitel i Ahlmannsparken i Gråsten. Hyggelee ApS ved Winnie Frøhlich Nissen overtager forpagtningen af cafeteriaet, som gennem årene har været et naturligt samlingspunkt for både foreningslivet, idrætsudøvere og de mange gæster, der lægger vejen forbi til arrangementer.

Med sin centrale placering midt i Ahlmannsparken spiller cafeteriaet en vigtig rolle i byens fællesskab, og netop det ønsker den nye forpagter at bygge videre på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Café Hyggelee har som mål at bringe den danske hyggekultur tættere på både hverdagen og de festlige lejligheder. Her bliver klassiske danske retter tilberedt med respekt for de lokale råvarer, som området er rigt på.

Menuerne vil løbende følge årstidernes skiften, men der vil også altid være et fast udvalg, så stamgæster kan finde deres favoritter, og nye gæster kan føle sig hjemme fra første besøg.

“Vi ønsker at understøtte Ahlmannsparken som kulturhus samt de mange foreninger, brugere og deres aktiviteter – herunder også byens borgere og gæster – så vi i fællesskab kan skabe et levende og inkluderende samlingspunkt i Gråsten”, siger Winnie Frøhlich Nissen i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...