Litteratur og film går hånd i hånd under filmvisning i Gråsten

Publikum kan opleve filmen ’The Quiet Girl’ på stort lærred. Arkivfoto

Publikum kan opleve filmen ’The Quiet Girl’ på stort lærred. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Film og litteratur mødes, når BHJ Salen i Gråsten åbner dørene til en helt ny oplevelse onsdag den 1. oktober 2025. Her bliver lærredet sat op til filmvisningen af ’The Quiet Girl’, og inden filmen går i gang, giver bibliotekets litteraturformidlere et indblik i romanen, der ligger til grund for historien.

’The Quiet Girl’ er den første irsksprogede spillefilm, der har fået en Oscar-nominering. Filmen følger den 9-årige pige Cáit, som vokser op i en fattig familie og bliver sendt i pleje. Med en stille og afventende tilgang må hun lære at finde sin plads i den nye hverdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen er instrueret af Colm Bairéad og modtog stor international anerkendelse, blandt andet ved Berlinalen i 2022, hvor den vandt juryens Grand Prix i Generation Kplus.

Historien er baseret på Claire Keegans kortroman ’Omsorg’, der udkom i 2010 og på dansk i 2022. Inden filmen ruller over lærredet, introducerer Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir og Line Kveiborg romanen og fortæller om Claire Keegans særlige evne til at skrive skæbnefortællinger med en enkel og stærk prosa.

Filmvisningen af ’The Quiet Girl’ med bogintroduktion foregår onsdag den 1. oktober 2025 klokken 19:00 i BHJ Salen i Gråsten. Det er gratis at deltage, men billet skal på Bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...