Gåtur, oplæg og årsmøde med Danmarks Naturfredningsforening

Grøn trepart er temaet på årets årsmøde. Privatfoto

Grøn trepart er temaet på årets årsmøde. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der venter både frisk luft, ny viden og muligheden for at få indflydelse, når Danmarks Naturfredningsforeningen Sønderborg inviterer til en hel dag på Kær Vestermark. Søndag den 5. oktober 2025 samles naturglade deltagere til gåtur, oplæg og årsmøde på Sønderborg Naturcenter, hvor årets tema er grøn trepart.

Dagen begynder klokken 10:00 med velkomst, hvorefter turen går ud i naturen. Under gåturen fortæller guider fra DN Sønderborg om Kær Vestermarks historie og udviklingen af området. Til frokost samles deltagerne på Naturcenteret, inden eftermiddagen byder på et oplæg om arbejdet med den grønne trepart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidst på dagen er det tid til DN Sønderborgs årsmøde, der gennemføres efter vedtægterne med valg af dirigent, årsberetning, valg til bestyrelsen, eventuelle forslag og punktet eventuelt.

Alle er velkomne, både medlemmer og ikke-medlemmer, men det er kun medlemmer, der har stemmeret. Man kan frit vælge, om man ønsker at deltage hele dagen eller kun i udvalgte dele af programmet, og det er gratis at være med.

Af hensyn til forplejningen er der tilmelding til frokosten senest onsdag den 2. oktober 2025 på mail [email protected], oplyser DN Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødestedet er Sønderborg Naturcenter, Kær Vestermark, Skydebanevej 1, søndag den 5. oktober 2025 fra klokken 10:00 til 16:00. Tilmelding gælder kun frokosten, mens resten af programmet er åbent uden tilmelding.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...